Ah så er det for alvor blevet efterår med alt hvad det bringer. Den store overraskelse i år er, at gulvvarmen eller gasfyret ikke virker og ingen umiddelbart kan finde ud af hvorfor. Så det er jo den perfekte anledning til simremad.
Der er i forvejen en del forskelligt lignende på menuen (Osso Buco, coq au vin, ragout etc.), men der er altid plads til forbedringer, fornyelser, tips og tricks! Hvad er din yndlingsopskrift? Hvad er dit yndlingstrick?
Dagens ret herhjemme er Boeuf Bourguignon. Franskmændene er altså geniale. Det er praktisk talt oksekød og flæsk kogt i brun sovs!
Det er svært at argumentere i mod den slags genialitet - solidt!
Og det smarte ved den ret er at man skal bruge 2 flasker rødvin (helst Bourgogne) - en til maden og en i maden. Så under madlavningen skal man selvfølgelig skænke sig et lille glas, så man kan smage på sagerne :)
Så sover børnene også bedre!
Jeg er kun lige begyndt med sådanne retter så det er ikke noget jeg er i ekspert i, så jeg er også interesseret!
Jeg tror jeg prøver at lave kyllingesuppe her i weekenden.
Chili con carne er min go-to ud over oksesteg, men brug skært oksekød i stedet for fars. Lidt kaffe, lidt kanel, lidt mørk chokolade, gulerødder, friske tomater, friske hele chilier der er ristet hårdt på panden. Alt skal være skåret groft/i store stykker. Jeg foretrækker at bruge nogle ret milde chilier, evt. fjerne frøstol og frø fra nogle af dem, så kan man få meget mere smag fra chilierne før det bliver i uspiselig stærkt.
Det lyder lækkert - har ikke umiddelbart brugt kanel før i retten før, så det skal prøves. Har du prøvet med tørrede chipotle chilier sammen med et par friske? Det synes jeg giver en god dybde på styrken.
Så det vil sige at du ikke laver det som Pricebrødrene lavede det i dette afsnit?
Hvad sker der i det afsnit?
Jeg tror nok at der kom en hel bhut jolokia i
Jøsses, det er jo idioti 😅
Afsnittet hedder af gode grunde “Some like it hot” ;)
Jeg kan anbefale Boris’ Soulyanka Suppe. Jeg lavede nogle liter af den sidste vinter og der var sgu mad til en hel uge!
Spændende! Jeg har ikke kastet mig over det russiske køkken før (hvis man trækker blinis og borstj fra), så det skal have et skud - det lyder godt!
Chili con carne, men lavet rigtigt på skært kød og ikke hakkekød. https://grillkokkerier.dk/2011/03/03/chili-con-carne/ Det er fantastisk og med mørk chokolade osv i, så får man en dyb og kompleks smag.
Har du en god opskrift på coq au vin? Har endnu til gode at lave det, men det lyder voldsomt lækkert
Jeg har ikke selv lavet det siden jeg flyttede hjemmefra, men det er en af hofretterne hjemme hos de gamle. Og det er virkelig lækkert!