Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk nogle gange af botten hver fredag kl. 7-ish.
Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk nogle gange af botten hver fredag kl. 7-ish.
Jeg har tilbragt hele eftermiddagen på skadestuer med mit barn, der faldt derhjemme og slog hovedet ind i et kaffebord, så læben fik sig en flænge på 1-2cm.
Nu er vi på skadestue nummer 2, som er særligt for børn, fordi de ikke havde ekspertisen til den slags på den første.
Det er en anderledes fredag.
Stakkels barn :) God bedring!
@[email protected] og @[email protected] tak skal i have.
I sidste ende gik det godt. Det tog 6 timer, 2 skadestuer, tre børnesygeplejersker, og to kirurger, der endte med at sige at de ikke kunne lime eller sy det, fordi det var for tæt på læben. Det må bare gro naturligt sammen, og så fik vi nogle plastre, sådan nogle strips, til at sætte henover det, for at holde det på plads.
Ungen var sej, ikke så meget karnevalle, men glad for læger bliver de vist aldrig helt de små 😅
Det er første gang vores barn slår sig så voldsomt, så det er nok mere mig og moren der blev chokerede og panikkede lidt. Der er meget blod i sådan nogle unger.
Godt at I er igennem det. Der går bare adrenalin og instinkt i mor og far, når de små slår sig slemt.
Tak skal du have, og jeg skal ærligt indrømme at jeg panikkede. 100%. Så er det godt min kone er mere balanceret i hendes reaktion. Hun gik lidt køligere til værks (:
Jeg flækkede begge øjenbryn da jeg var meget lille (hoppede ned af trappen og skallede et skoskab var et af dem). Jeg blev limet sammen og har absolut ingen frygt for læger eller nåle eller noget. Børn er ret solide, trods deres reaktioner.
Blev også sendt på skadestuen pg.a. jeg havde spist for mange rødbeder og tissede rødt engang. Mine forældre panikkede.
Jeg er sikker på jeg ville reagerer på samme måde med min egen søn dog! Du lyder som en god forælder!
Begge øjenbryn, det var effektivt (: Godt at høre det ikke gav dig frygt for læger eller nåle efterfølgende, selvom det ville have været en naturlig konsekvens.
Ja, det er første gang der sker noget af den størrelse med vores lille guldklump, og det er ved at gå op for mig, at de egentlig er ret solide de små klovne. I hvert fald har vi lært, at der skal mere end en kaffebordsskade til, for at tage på skadestuen. Men man vil jo nødig være skyld i, at gøre et eller andet værre, ved ikke at få en læge til lige at give det 5 minutter.
Det er ret sødt det med rødt tis pga rødbeder, og dine forældre der panikkede. Det ville jeg sgu nok også gøre.
Ja, jeg tænkte tidligere i dag på, at hvis det ikke var mit barn, eller det var mig selv, det var gået udover, så ville jeg nok have sagt, at det kunne klares med nogle strips plastre. Men når det er ens egen, så må jeg erkende at man ser lidt anderledes på det. Og tak! Jeg prøver, og håber jeg lykkes nogle gange (;
Jeg har lært, med to drenge, at det bedste er at bevare roen.
Hvis du selv er rolig omkring det der er sket, så gør det ikke helt så ondt på ungen 🙂.
Selv da de var mindre græd de ikke når de kom til skade, men tog den med ro, og kom og fik hjælp til at stoppe skaden, og få styr på det.
Jeg er rolig nu, når de bruger værktøj i værkstedet eller køkkenet, for jeg ved at de ikke panikker når de skærer sig.
Vi har ellers også haft vores ture på skadestuen, med diverse huller i hovedet, og den slags 🙂. I skal nok klare den.
Det er en god idé, det med at undgå at gå i panik selv. Det lærer jeg nok efterhånden som der kommer flere skader… håber jeg! 😃
Jeg håber jeg når til det samme sted som du er, med lidt erfaring. Det er helt klart at foretrække.
Jeg vil tro man ikke er så tryg igen når man ser den ene efter den anden der ender med at sige at de ikke kan gøre noget, men altid noget at det endte godt trods alt.
Ja, det var lidt bekymrende jo flere der kiggede på det, og jo færre forslag der kom frem. Til sidst var det hele to kirurger der kiggede på det, og sagde at det kunne de ikke rigtig lappe uden at det ville være en større gene end flængen, og at den slags, på børn af den alder, typisk heler ret hurtigt, og often uden at der efterlades et meget tydeligt ar.
Samtidig var det beroligende at barnet var ret afslappet, og ikke lod til at være i smerte, medmindre altså, at en sundhedsfaglig forsøgte at kigge på det. Der var endda overskud til at ville lege et-tag-fat på gangen på skadestuen, så det hjalp lidt på stemningen (:
Lille pus dog, jeg håber det kommer til at gå hurtig nu og det ender godt.
Hvis det kan berolige lidt, så gjorde jeg det samme som barn, og det groede selv sammen igen. Jeg har et lille ar som man kun bemærker hvis jeg fortæller om det :)
Det gør det, beroliger altså, så tak. Og det var også der den endte, med vores lille skadestue udflugt. Det må gro sammen helt naturligt. Jeg har også selv et ar i øjenbrynet, fra at have klovnet ind i hjørnet på et kakkelbord ved omtrent samme alder som mit barn er nu (2,5år). Mit ar er ret tydeligt, men det har nu aldrig gjort mig noget. Tror jeg. Eller, måske er det derfor jeg er som jeg er? 🙃
Det bygger karakter! Er det ikke sådan det hedder? (:
Det viser i hvert fald at man har været på eventyr og ikke bare siddet på sofaen hele livet 😁