Fra artiklen:

I det nye internationale studie har forskerne samlet resultater fra i alt 85 forskellige studier, hvor forskere i 26 forskellige lande har sendt i alt mere end 350.000 fiktive jobansøgninger.

De ældste studier er mere end 40 år gamle, men størstedelen af studierne er fra de seneste to årtier.

At sende to identiske jobansøgninger med forskellige navne – i dette tilfælde henholdsvis et kvindenavn og et mandenavn – anses for at være den bedste metode at måle omfanget af diskrimination i ansættelsesprocesserne.

Hvis en arbejdsgiver oftest inviterer personer med mandenavne til jobsamtaler, kan man konkludere, at den pågældende foretrækker en mand til jobbet. Og omvendt.

I fag, der ikke var kønstypiske (for eksempel bartender, revisor og grafisk designer) fandt forskerne i det nye internationale studie, at arbejdsgiverne foretrak at ansætte mænd frem til omkring år 2010.

Efter 2010 har arbejdsgiverne efterspurgt flere kvinder end mænd.

I typiske kvindefag (for eksempel sygeplejerske, frisør og socialrådgiver) er det blevet stadig sværere for mænd at blive indkaldt til en jobsamtale. Her foretrækker arbejdsgiverne klart at ansætte kvinder.

At mænd, der søger job i kvindefag, bliver diskrimineret, er et robust og stabilt fund, konkluderer forskerne

»Folk tænker nok mere generelt over, hvordan kvinders og mænds karrierer er formet i arbejdslivet. Og den offentlige samtale handler ofte om, hvordan kvinder kæmper mere end mænd for at få topstillinger og høje lønninger, mens disse studier er begrænset til det første kontaktpunkt i en jobsøgningsproces.«

Edvard Nergård Larsen understreger, at kønsdiskrimination i arbejdslivet er et spørgsmål med mange facetter.

»Studier viser ikke nødvendigvis, at arbejdsmarkedet generelt favoriserer kvinder,« påpeger han.

Synes det er gode pointer at have i mente. Men det er da en interessant konklusion.