1. Ja, forbruget af tobak og nikotin er socialt skævt. Der er en stigning blandt unge, og flere med lav uddannelse og lavtlønnede jobs der ryger. Disse grupper burde være følsomme overfor prisstigninger på et dagligt anvendt produkt.

2+3. Hvis der kun er tale om en enkelt cigaret en gang i mellem, er prisen jo ikke en stor faktor for forbrugeren.–

Ja, uden at finde kilder frem, er min forståelse også at prisstigninger bliver anbefalet fordi er effektivt, men politikerne synes af forskellige årsager at den foreslåede prisstigning er for stor og vil ramme socialt skævt (ja, det er uundgåeligt og måske endda intentionelt) eller at det vil resultere i mere ulovlig import.

Det resulterer i mindre drastiske prisstigninger ad gangen som gør at rygere eller potentielle rygere har økonomisk plads til at omprioritere over tid og “vænne” sig til de nye priser. For 5-10 år siden blev det foreslået at 20 cigaretter skulle koste 90 kroner. Det skete jo i hvert fald ikke. Og ja, de rige har altid kunnet have dyre fornøjelser, og det ER en menneskeret at ryge, men vi skal ikke som samfund facilitere at alle har råd til at ryge 60 cigaretter om dagen.

Nu forsøger tobaksindustrien at overbevise politikerne om at nikotinprodukter ikke må blive for dyre fordi de er meget mindre skadelige end cigaretter. At det så er skadeligt for præcis unge mennesker at indtage meget nikotin er åbenbart ikke et stærkt argument?

Salg, ja måske skal man ikke kunne sælge og købe menneskelige rester af tvivlsom etisk oprindelse. Og selvom det er en etisk gråzone med udstilling, er jeg helt klar fortaler for at offentlige samlinger og udstillinger skal bevares. Det gælder særligt de medicinske, anatomiske udstillinger som engang blev brugt til uddannelse og forskning, men som ikke længere har andet end historisk værdi, men også nyere udstillinger med mere kunstnerisk præg (eks. ham den gale tyske anatom). Derudover er der de naturhistoriske udstillinger med gravrester, evolutionshistorie… Udstillingerne kan skabe kontekst og få mennesker til at forholde sig til vigtige emner som kulturhistorie, konfrontation med døden, og skabe nysgerrighed og refleksion hos børn. Jeg forstår godt argumenterne for at destruere organsamlingen fra handicappede børn indsamlet i Tyskland i 1930’erne, og er nok også enig i at stjålne artefakter fra imperialistiske tider kan returneres til hjemlandet, men hvor går grænsen? Hvor gamle skal knoglerne være før vi skal betragte dem som samtidige og derfor har gjort sig fortjent til at blive “stedt til hvile”? Er det 1800-tallet? Er det væsentligt om det stammer fra Afrika, Østen eller England? Intentionen med indsamlingen bør vægtes tungt hvis der er tale om anonyme mennesker hvis ønsker man ikke kender til, og det er også meget væsentligt om en udstilling kan skabe samtidig værdi i form af private eller fælles refleksioner og diskussioner.

Det klip blev også placeret i mit feed af algoritmen :) Men hensyn til passivt konsumeret indhold hvor man ikke efterlader kommentarer men som alligevel farver vores tænkning, som jeg går ud fra også er en stor del manges medieforbrug, afprøver jeg lige nu en browser-extension der hedder DeArrow. Den går ud på at crowdsource mere deskriptive videotitler på youtube. Det er en sjov idé.

Har ligeledes en symaskine der er ældre end mig selv. Den kan sy ligeud of zig-zag, har en detaljeret manual for justering og vedligehold (for det forventede man åbenbart dengang) og kan godt klare at sy gennem en kraftig buksekant eller tyndt skind. Derudover en håndsyl/speedy-stitcher hvor symaskinenåle faktisk passer godt i. Og til nogle småting er det mest belejligt at sy i hånden med almindelig synål.

Jeg har også kigget længe efter en ipod classic eller tidlig nano til modding, men det er et lidt mere omfattende projekt end bare lige. Og bestemt ikke billigt? Indtil videre går det fint her med en Jellyfin server til eget DRM-fri musikbibliotek og gamle iphones med en klient installeret. Jeg forsøger at overbevise min partner om at man kan købe minimum et nyt album om måneden for det samme som streaming koster, og så rent faktisk have adgang til mediet uanset om nogen ændrer brugervilkår, priser eller går konkurs. Og jeg går ud fra at kunsteren får en meget større andel ved at købe albummet end ved streaming. Det er vist en helt anden diskussion. Hvilke mods har du foretaget på din ipod?

Nokia 100, MitID som kodeviser, evt. plus tablet. Jeg har undværet i over 10 år. Har i en periode haft en tablet til at læse pdf-filer, studere kort, mobilepay, tilgå familiechatten, høre lydbøger under transport osv. Den er stor nok til at man ikke kan have den i lommen, men let at finde frem fra tasken, holder strøm bedre end en laptop. Som nævnt andre steder kan alt kritisk tilgås via pc, og de fleste sidder trods alt ved en computer et par gange i løbet af en dag. Det væsentligste du giver afkald på er let tilgængelig kalenderfunktion. Hvis du er typen der ikke vil acceptere dårligt/ikke-krypteret chat via SMS, findes der nogle få mindre klaptelefoner med android hvor du kan bruge et alternativ.

Hvor er det dejligt at Eric er her også :)

Det lyder ret meget som en beskrivelse af Fedora? Der kommer et nyt release cirka årligt, hvor major-versionen på de tilhørende pakker bliver låst og så “rullende” opdateringer på minor-versionen indtil man upgraderer. Man er altid på en af de nyeste systemkerner, også selvom man er på næstnyeste release. Jeg har ikke gidet eksperimentere med DE/WM siden jeg skiftede for 5-6 år siden. Bruger bare GNOME med nogle få extensions.

Der er noget med at når man først har lært at læse, så er det de samme områder i hjernen der aktiveres når man hører lydbøger/fortællinger som når man læser. Min egen oplevelse er at det er fantastisk at kunne lukke øjnene og forsvinde endnu mere ind i universet uden at gå i stå med refleksioner som det kan ske når man læser. Det kan føles som at deltage i skabelsen af et univers.

Jeg har spillet Sekiro. Det handler om en ninjakriger med mekanisk protesearm, mystiske minder hvor man ved bøn kan rejse tilbage i tiden og en sygdom der skaber zombie-lignende væsner. Det er udfordrende med en masse nærkamp for én der aldrig har haft en playstation før. Nu har mine børn fået en (eller /vi/ har, må jeg indrømme :D).

Den er jeg også lige gået i gang med at skimme. Jeg har haft den stående på hylden i flere år, men har kunnet læse på overskrifterne at jeg nok ikke ville blive overrasket over noget som helst. Jeg vil foreslå dig The Coming Plague af Laurie Garrett. Infektionsmedicinsk verdenshistorie op til starten af 90’erne. Den omtalte “plague” er enten HIV/AIDS-epidemien man først begyndte at erkende omfanget af og skimte løsninger på omkring bogens udgivelse (1993), alternativt er det den næste store epidemi. Spoiler: der kom naturligvis endnu en epidemi. Den handler om nogle spændende (sikkert overdrevne) personligheder og samspillet mellem samfundets progression og hvordan disse samfundsændringer er nødvendige begivenheder for infektionssygdommenes udvikling. Og så handler den også lidt om uduelige politikere. De har åbenbart altid eksisteret.